Oplysninger om Herslev vandværk
Herslev Vandværk er et mindre vandværk som drives som et andelsselskab. Værket ligger på lejet jord. Værket har 101 andelshavere og leverer vand indenfor Herslev by, og udenfor byen lidt ud ad Herslevvej og ud ad Herslev Strandvej og Bognæsvej.
Vandværket producerer vand fra boringer i den vestlige udkant af byen.
Vandværket har 2 boringer:
Boring 0: 199.1047, er 80 m dyb og boret 13. september 1967. Den forventes lukket på grund af alder i 2026.
Boring 1: 199.1053 er 56 m dyb og boret 16. december 1991.
Vandspejlet for grundvandet i begge ligger dog højere oppe. Det findes i ca. 18 – 22 meters højde.
Lejre Kommune har givet tilladelse til at deri pumpes (indvindingstilladelse) 16.000 m3/år op. Vores vandlomme har dog kapacitet til mere.
Vandet fra boringerne kontrolleres løbende af et autoriseret laboratorium – Dons Laboratorier -.
Der er etableret nødforsyning til vandværket fra Midtsjællands Vandforsyning AMBA. Det vandværk der leverer nødvandet har nødgenerator.
Gennem lovgivning er der flere beskyttelseszoner omkring vores boringer. Et fredningsbælte (10 meter zone), hvor der ikke må dyrkes eller bebygges. Rundt om den er der en 25 meter-zone. Her er der forbud mod dyrkning, anvendelse af pesticider og gødning. Senest er kommet en BNBO – (boringsnære beskyttelsesområder) – zone udenom 25 meters zonen. Her må der godt dyrkes økologisk, men der er forbud mod at bruge pesticider. På kortet herunder ses BNBO området omkring Herslev Vandværks to boringer – det er det skraverede område. Stregen udenom indikerer, hvor vandværkets vandlomme ligger. Kortet er hentet på https://miljoegis.mim.dk/. Du kan selv klikke dig videre på kortet, hvis du vil.
Prøveresultat og borerapport på de 2 boringer
1053
https://data.geus.dk/JupiterWWW/proeve.jsp?borid=159470&indtagsid=1
https://data.geus.dk/JupiterWWW/borerapport.jsp?dgunr=199.1053
1047
https://data.geus.dk/JupiterWWW/proeve.jsp?borid=159476&indtagsid=1
https://data.geus.dk/JupiterWWW/borerapport.jsp?dgunr=199.1047